torsdag den 24. september 2015

Det var ellers sådan en god idé.......

Min familie og jeg bor i et multikulturelt område.
Skolen mine unger går på hed i "gamle dage" Gellerup-skolen og blokkene kan vi se fra vores køkkenvindue.
Vi er glade for at bo her og jeg nyder at se mine unger vokse op med en blandet flok venner på alle måder. Der bliver ikke kigget på hudfarve og oprindelses land, men på opførelse og interesser når venskaber dannes. 
Det er super dejligt.

Lidt udfordringer støder vi dog ind i.
F.eks. er der i disse dage Eid, hvilket udløser 2 fridage til muslimerne. Det falder sammen med afholdelse af Tøsepigens 10 års fødselsdag for pigerne i klassen, som desværre må fejres med begrænset deltagelse af klassens piger. Heldigvis er der et par af pigerne, der har fået lov at komme på trods af Eid og vi skal nok få en forrygende eftermiddag.

I går startede vi forberedelserne.
Tøsepigen havde et par nye (muslimske) veninder med hjemme og sammen skulle vi lave chokoladeskåle til dessert. Pigerne havde set opskriften på en video på nettet og de fortalte så udførligt, at jeg ikke mente, at der var grund til, at jeg også så den igennem.

Det skulle jeg så nok have gjort.


For mon ikke ballonerne skulle ha' været penslet med olie, inden vi dyppede dem i chokolade????
Vi kan i alt fald ikke få ballonerne ud igen.......

onsdag den 16. september 2015

ManuVision-internat - Ta-da #1

Jeg er tilbage i Danmark igen efter den uges internat i Catalonien, der er en del af den uddannelse som ManuVision-behandler og -træner, som jeg er i gang med.

Selv uddannelsen er den mest fantastiske rejse og måske den vigtigste gave, jeg kommer til at give mig selv nogen sinde.
Samtidig er det hamrende hårdt og en kæmpe opgave at forsøge at rumme alt det, der er mig. Som de fleste andre har jeg sider, jeg ikke selv synes om og jeg har handlingsmønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige.
Det er noget af et arbejde at få ryddet op i dét rod.

Helt basalt har jeg nogle meget håndgribelige ting, der er blevet bedre i løbet af første modul:
- den mavepine, der har fulgt mig næsten dagligt i mange år, er næsten forsvundet.
- jeg har en tvivlsom diagnose med rosacea, i dag er jeg stort set symptomfri uden nogen form for medicin (piller eller creme).

På det psykiske plan er det lidt mere svært at lave en egentlig oversigt over, hvad der er anderledes. Men lige nu føler jeg et større overskud og et helt andet mod på livet, end jeg ellers har oplevet i mange år.
Jeg er umiddelbart blevet bedre til at sige til og fra uden at være bange for at såre eller træde nogen over tæerne. Det er muligvis i det små, men det giver en KÆMPE forskel i min hverdag.

Det var meningen at opslaget her skulle handle om selve turen, men det er for personligt og tæt på til, at jeg har lyst til at dele. Og billederne har forputtet sig på min telefon, så i denne omgang bliver det bare til et enkelt:


Selve internatet blev afholdt på en gammel vingård i bjergene 1½ times kørsel fra Barcelona.
Her var vi hele tiden bortset fra den morgen hvor vi kl. 4.45 startede bilerne og kørte til Montserrat Klosteret. Herfra begav vi os i tavshed og buldermørke via stier i skoven de 500 højde-meter mod den højeste top for at se solen stå op og spise vores medbragte morgenmad.
FANTASTISK udflugt og oplevelse.

Det var også meningen, at jeg ville fortælle lidt mere grundlæggende om ManuVision. Men hvis du har interessen eller er nysgerrig, kan jeg anbefale dig at se DR K's udsendelse :
Følesansens ABC - vejen til helbredelse

Eller tjekke ManuVision's hjemmeside.


Med hensyn til To-do//Ta-da må jeg allerede nu konstatere at jeg har bidt over for meget. Men jeg bøjer reglerne og lader det fylde to måneder. Så er der måske en chance for, at jeg kommer min liste igennem :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...