onsdag den 11. marts 2015

Tøse-pigens taske

Advarsel: jeg er en stolt mor og dette KAN blive et "prale"-indlæg :-)

Tøse-pigen drømte om at sy sig en ny taske og det kastede vi os over for noget tid siden. Tøse-pigen er 9 år gammel og jeg havde mine forbehold for hendes deltagelse. De blev alle gjort til skamme!!
T-shirt'en lyver!! Hun er lige præcis perfekt.

Men stor fornøjelse tømte vi stof-kisten og fandt mulige materialer.

Vi blev enige om en god form på tasken og så gik hun igang med at designe. Det blev til en brain-storm med 15 mulige designs.



Dem kogte vi ned til 5. Så lavede hun i lidt større og i rigtigt mål mere præcise tegninger af disse designs og valgte det endelige.



Tøse-pigen har aldrig før syet på symaskine, så selvfølgelig måtte vi i gang med nogle øvelser, så hun lige lærte maskinen at kende.


Der blev syet både ligeud med lige sting og i mønstre med zig-zag til patchworken.
Endelig kunne vi gå i gang med selve tasken. 

Jeg har selvfølgelig været med på sidelinjen hele vejen men 90% af syarbejdet har Tøse-pigen stået for. Det var blot i forbindelse med det aller, aller sidste (foer i hanken/remmen) at jeg tog over.



Projektet strakte sig over en weekend og vi havde rigtig mange gode timer sammen.
Tasken er flittigt i brug og jeg overvejer om jeg måske også skal sy en til mig selv i samme facon.



Behøver jeg sige, at jeg er en stolt mor til en stolt 9 årig??


- O - O - O - O - O -

Jeg går i øjeblikket med mange tanker om, hvad jeg skal/vil med bloggen her.

Der er så meget fornøjelse i at dele de kreative arbejder jeg bruger min tid på.
Samtidig erkender jeg, at jeg hverken er stabil nok i mine indlæg, dygtig nok som skribent eller aktiv nok i blog-land til at opbygge en større læserskare.
Hånden på hjertet: indlægenes indhold er også en omgang noget spredt fægtning!

Jeg har overvejet at skifte både navn og indhold; at koncentrere mig om den uddannelse til ManuVision-behandler jeg har valgt at dedikere mig til de næste par år.

Samtidig er der så meget andet jeg også gerne vi vise og dele - så måske skal jeg have to blogge??
Men det vil jeg jo aldrig få vedligeholdt!!

Så her og nu holder jeg fast i bloggen her og lader den repræsentere mit liv som det er pt.:
en rodekasse i spredt fægtning under udvikling. :-)

5 kommentarer:

  1. Ej hvor er det en flot taske.. Jeg forstår godt at både datter og mor er stolte..

    Jeg har valgt at acceptere at jeg ikke rigtig får den store blogfølge- tal .. Men at jeg skriver til dem der kan finde inspiration ved mine ting og min blog.. Og så bruger jeg det som min egen kreative dagbog. :-)

    SvarSlet
  2. Ej hvor er det en flot taske.. Jeg forstår godt at både datter og mor er stolte..

    Jeg har valgt at acceptere at jeg ikke rigtig får den store blogfølge- tal .. Men at jeg skriver til dem der kan finde inspiration ved mine ting og min blog.. Og så bruger jeg det som min egen kreative dagbog. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for "roserne" :-)

      Jeg har haft præcis samme tanker som dig om det at blogge i forbindelse med, at jeg (som du) accepterede, at det ikke bliver til det store blogfølger-tal. Men i forhold til at profilere mig med uddannelse til behandler (massør) jeg er i gang med, er bloggen måske lidt for meget en rodekasse.
      Men som sagt har jeg valgt, at sådan er det her og nu - det er jo sådan jeg er og mit liv er!! Og det er vel i bund og grund både min styrke og min svaghed :-)
      Tak for din kommentar i øvrigt :-)
      Kærligst Henriette

      Slet
  3. Jeg har det som Bolreel, antallet af følgere/kommentarer skal ikke bestemme hvad jeg har lyst at skrive. Jeg skriver for min egen skyld (og er glad for hver eneste kommentar), og jeg skriver så tit eller sjældent jeg har lyst.
    Det vigtigste ord for mig er ordet LYST.
    Har jeg ikke lysten bliver der pause, kort eller langt som lysten nu falder.
    Jeg er voldsomt imponeret af tasken, og især af at det er lykkedes jer at lave den i fællesskab. Det var ikke muligt for mig, da min datter var 9 og ufattelig meget selvstændig. Jeg måtte stort set lade hende køre på alene, og lade hende selv om at lære af fejlene.
    Resultatet? Hun er en haj ved symaskinen nu. Mor her er møj' stolt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg er sikker på at LYSTEN til at blogge skinner igennem, når man skriver! Det er det vigtigt at holde fast i.

      Jeg synes at fornemme at din datter måske ligner sin mor? :-)
      Tøse-pigen her har også helt sin egen mening om hvordan tingene skal være. Men heldigvis nyder hun lige så meget som jeg når vi har et fælles-projekt ;-)
      Kærligst Henriette

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...