torsdag den 17. december 2015

Display-juletræ

Det kan godt være det først bliver i 2017, men en dag skal jeg begynde at deltage i julemarkeder!!

Og jeg er allerede klar til udstilling af julekugler.
Her prøve-opsætning hjemme, idag er det installeret på kontoret :-)


torsdag den 10. december 2015

De sidste kugler til salg......

Vi snupper lige de sidste kugler....

Kuglerne her på siden er 100% lavet i hånden og ikke to er ens.
Dimensionerne er ~5,5 cm i diameter og ~7,0 cm høje.

Er du interesseret i en eller flere, er du velkommen til at lægge besked til mig her, på mail eller mobil.

Øverst F1 & F2; nederst F3 & F4
Øverst G1 & G2; nederst G3 & G4
Øverst H1 & H2; nederst H3 & H4
Øverst J1 & J2; nederst J3 & J4
Priserne er eksl. forsendelse:
1 stk.     150,-
2 stk.     250,-
4 stk.     400,-
og selvfølgelig kan du kombinere på kryds og tværs af alle kasser og numre.

mandag den 7. december 2015

Flere julekugler til salg

Der er flere på lager og vi snupper lige en omgang mere:

Mangler du julegaven til svigermor, en værtindegave her i december, mandelgaven eller skal du bare forkæle dig selv??

Måske er unika-raku-julekugler en idé......
Kuglerne her på siden er 100% lavet i hånden og ikke to er ens.
Dimensionerne er ~5,5 cm i diameter og ~7,0 cm høje.

Over de næste dage lister jeg her en hel kurvfuld af julekugler op her på siden. 
Er du interesseret i en eller flere, er du velkommen til at lægge besked til mig her, på mail eller mobil.
Øverst C1 & C2; nederst C3 & C4

Øverst D1 & D2; nederst D3 & D4

Øverst E1 & E2; nederst E3 & E4
Priserne er eksl. forsendelse:
1 stk.     150,-
2 stk.     250,-
4 stk.     400,-
og selvfølgelig kan du kombinere på kryds og tværs af alle kasser og numre.

Hold stadigt øje med bloggen - der kommer endnu flere til :-)

lørdag den 5. december 2015

Julekugler til salg

Mangler du julegaven til svigermor, en værtindegave her i december, mandelgaven eller skal du bare forkæle dig selv??

Måske er unika-raku-julekugler en idé......
Kuglerne her på siden er 100% lavet i hånden og ikke to er ens.
Dimensionerne er ~5,5 cm i diameter og ~7,0 cm høje.

Over de næste dage lister jeg her en hel kurvfuld af julekugler op her på siden. 
Er du interesseret i en eller flere, er du velkommen til at lægge besked til mig her, på mail eller mobil.
Øverst A1 & A2; nederst A3 & A4

Øverste B1 & B2; nederst B3 & B4
Priserne er eksl. forsendelse:
1 stk.     150,-
2 stk.     250,-
4 stk.     400,-
og selvfølgelig kan du kombinere på kryds og tværs af alle kasser og numre.

Hold øje med bloggen - der kommer flere til :-)

søndag den 8. november 2015

I eget køkken... & lidt julekugler

Det ser ud til, at jeg mest får det vist frem, som jeg er i gang med. Men noget får jeg også færdigt, selv om det ikke er altid, det når at ende her.

Det er lang tid siden, disse skåle blev færdige. Og det var slet ikke meningen, de skulle ende i mit eget køkken!! Egentlig har jeg rigeligt med skåle, men disse er bare vældige brugbare og det er altid dem, jeg ender med at finde frem:
Her med salater til aftensmadden og vindruer til dessert.

Hvis du spørger resten af familien, har vi RIGELIGT i køkkenskabene, men jeg synes nu, der mangler nogle SMÅ skåle, der passer til dem her. Måske skal det være noget af det næste på drejeskiven??

En gang i mellem (Læs: temmelig tit) er tingene lidt længe undervejs. Men det er faktisk også lykkes mig at nå næsten i mål med julekuglerne fra oktober 2014:
Frem for at male de rå områder med voks har jeg her brugt små klistermærker, som er pillet af efter glaseringen. Det nedsætter produktionstiden gevaldigt og fungerer rigtig, rigtig fint!
Men hvad pokker skal vi med flere julekugler?? Her må jeg faktisk give familien ret: Vi har RIGELIGT med RAKU-kugler - træet kan simpelthen ikke bærer flere!!

Så mon jeg ikke snart skulle gøre alvor af det og sætte nogle af mine fabrikationer til salg??
Jeg tror lige, jeg går lidt ekstra i tænkeboks med dét.


Og nu vil jeg se at få lavet det regningsbetalende-arbejde jeg har med hjem i weekenden. En koncentreret time eller to og så kan jeg faktisk være færdig!!
Så har jeg resten af dagen uden planer til bare at nyde det fine vejr med min dejlige familie.
DET trænger jeg til!!

Skøn søndag derude :-)

fredag den 6. november 2015

Idé til workshop med kopper

Jeg går og pusler med et oplæg til en workshop med kopper. 
Udgangspunktet er: 
"Din personlige kop" 
og mit forslag kommer til at rumme forskellige muligheder og sværhedsgrader. På den enkelte workshop bliver der dog kun mulighed for at arbejde på en på forhånd bestemt måde.

Lige nu sidder jeg og eksperimentere og laver demo-kopper - først og fremmest til oplægget men selvfølgelig også til senere inspiration.

Her er den letteste udgave: IKEA-krus malet med porcelænstusch:



 

De to øverste er dem, jeg havde planlagt; det nederste ønskede tøsepigen, jeg skulle male til hende. 
Og selvfølgelig ville jeg gerne det.
Jeg havde aldrig drømt om det, men jeg blev helt grebet!!

Det er super sjovt, det er rimeligt billigt og man kan forholdsvis hurtigt lave noget, der ser ok ud.
Da jeg var færdig blev tøsepigen også grebet og vi har nu ikke flere hvide krus i huset. Måske går vi i gang med glassene efterfølgende......

Her set fra "bagsiden" - den side brugeren ser:



Som rigtig, rigtig mange andre drømmer jeg en gang i mellem om at blive selvstændig.
Selvfølgelig skulle jeg primært behandle, men det kreative skulle også have plads.
Jeg forestiller mig, at det kan blive en smule ensomt at gå her hjemme, behandle og være på værkstedet. Men kunne jeg få gang i nogle workshops som kunne sælges til højskoler og tilsvarende, ville jeg få en del af mit sociale behov dækket.

Lige nu er det kunne drømme, men når jeg om et års tid er færdig som ManuVision-behandler og mine børn samtidig er blevet det større, har jeg måske i kraft af mit deltidsjob mulighed for at opfylde lidt af min drøm.

Så jeg drømmer videre og forbereder mig på, at det evt. delvist kan ske.

mandag den 2. november 2015

Jeg hækler stadig - to-do // ta-da

Jeg er kommet bagud med mit 10.000-hjerter-tæppe!!

Planen var, at jeg skulle hækle ét felt hver måned, jeg er i gang med uddannelsen - i alt 20 felter. 
1. modul gik det alt i alt fint, men her på 2. modul er jeg kommet langsomt fra start og nu halter jeg bagud. Heldigvis er det ikke mere end det er til at indhente og efter at have hæklet næsten hele september-feltet i efterårsferien er jeg nu ca. 1/3 i oktober-feltet.
Jeg skal nok nå det!!

Lige så fint ligger det dér på hylden - lige til at gribe ud efter i enhver ledig stund.


Felterne fra 1. modul er hæklet sammen og venter nu bare på næste del.

Det var slet ikke meningen at jeg skulle bruge meget tid på tæppet i aften. Jeg har været i gang ved drejeskiven og har lidt, der venter på at blive drejet af. Det skulle have været prioriteret i aften.
Men jeg er så træt!!
Stress-niveauet er en smule for højt for tiden og betyder, at jeg næsten ikke har sovet i nat. 3 timer er ikke meget søvn at have fået, når dagen arbejdsmæssigt byder på udfordringer. 
Men nu er dagens gøremål overstået og den næste periode ser ikke helt så presset ud.

Og i aften vil jeg forkæle mig og ungerne med kaffe (til mig), vafler af det sidste dej fra weekendens fødselsdags brunch med tilhørende frugtsalat og en time af en film.
Når ungerne så smutter i seng, bliver jeg i sofaen og ser flimmer. 
Så skal jeg nok nå et par ekstra striber hjerter.

torsdag den 15. oktober 2015

Madame Nielsen - en anbefaling

Vi var en tur i teateret i går aftes.

Kæresten er teater-mand og derfor er han selvfølgelig god til at spotte de lidt mere specielle ting og "forestillingen" her havde jeg aldrig selv opdaget. 
Jeg havde heller aldrig stiftet bekendtskab med Claus Bech-Nielsen selv, hvis jeg ikke havde fået hans liv og værker præsenteret på et sølvfad hen over aftensmaden de senere år.

Har man interesse for en multikunstner (Forfatter, dramatiker, musiker, instruktør og skuespiller) som Bech-Nielsen kan man læse mere om ham HER. En meget speciel person med et helt speciel drive og interesse i samfundet.

Og er man bare en smule teaterinteresseret kan Madame Nielsens Salon varmt anbefales.
Det er ikke en egentlig forestilling, men madame Nielsen modtager os i sengen i salonen og  underholder med sange, digte og tanker om tidens brændende temaer. Hun er ledsaget af sin pianist og spilledåse-artist Sailor Toldam og hun inviterer hver aften en kvindelig gæst, som hun diskuterer verden feminine fremtid med. I går fik vi hilst på den nye chef for Århus festuge Rikke Øxner (tidligere chef for Roskilde Festivallen).

Madame Nielsen i badet - ikke en del af salonen.
Vi havde en dejlig aften og sluttede af med drinks i hotelbaren på Scandic i Århus C. En hele vejen igennem speciel og skøn oplevelse.


mandag den 12. oktober 2015

En gang i mellem får jeg bidt over for meget!!

Det gælder bl.a. septemberudfordringen To-do//Ta-da. Jeg ved da ikke, hvad jeg har tænkt på - men begejstringen må være løbet af med mig. Faktum er, at jeg stadig har masser af punkter på min liste og selv om de nok skal blive færdige, er de ikke højt prioriteret lige nu.

Men lidt får jeg da fra hånden, selv om det ikke er det, der står på listen.
Jeg har f.eks. haft gang i RAKU-ovnen igen i forbindelse med en fødselsdag, hvor jeg var helt blank på gaveidéer. 
Det blev til en "købmandskurv" bl.a. indeholdende:

Skålen var egentlig planlagt til at skulle stentøjsbrændes. Men med et ganske tyndt lag æggeskal virker dekorationen rigtig fint og det giver de fineste spinkle krakeleringer (samt nåleprik i bunden, som jeg desværre ikke har taget billede af). 
Det kan jeg da godt gøre en anden gang!!!

Et par kaktusser til vindueskarmen, som er ganske tom hos fødselaren.

Jeg forsøgte mig (p.g.a. tiden) med en råglasering og det er da meget fint at 3 ud af 4 klarede det!!
Jeg kan også godt en anden gang finde på at springe forglødningen over.

Alt i alt en fin lille brænding, der igen minder mig om, at jeg holder forfærdelig meget af RAKU!

- o - o - 0 - o - o -

Det der ellers lige nu prioriteres højt er min rejse med ManuVision og dermed min igangværende uddannelse.
Den egentlige drivkraft, for at jeg gik igang, var et ønske om terapi/selvudvikling. Jeg var godt klar over, at det kunne blive en sej omgang og ved at vælge uddannelsen, er der ikke samme mulighed for at springe fra, når det er svært. Ved en behandler kan man jo altid bare melde afbud. På et hold ligger der en forpligtigelse og der er faktisk nogen, der bekymre sig om og følger op på, om jeg bare bliver væk.
Det er godt for at fastholde mig i processen!!

Og for mig er det en sej proces!
Man ændre ikke bare lige 48 års tanker og handlingsmønstre!!
Gamle (til tider uhensigtsmæssig) mønstre HAR været nødvendige og hvis man ligger den beskyttelse fra sig - hvad har man så??

Men selv om det er terapi-delen, der har fået mig til at starte, slår det mig stadig med undren en gang i mellem:
JEG ER VED AT UDDANNE MIG TIL KROPS-TERAPEUT!!
Det er slet ikke det billede jeg har af mig selv, men det ER altså ikke bare en massage-uddannelse, jeg er igang med.

Det vil jeg tygge på her den kommende uge, hvor efterårs-"ferien" bliver brugt med at arbejde hjemme og ellers så vidt muligt nyde at være sammen med mand og unger.

Ferien har iøvrigt fået overskriften:
HAPPY GO EASY
som en påmindelse til mig om ikke at lave planer og iøvrigt ha' det sjovt.

God ferie til dig også, hvis du er så heldig.

torsdag den 24. september 2015

Det var ellers sådan en god idé.......

Min familie og jeg bor i et multikulturelt område.
Skolen mine unger går på hed i "gamle dage" Gellerup-skolen og blokkene kan vi se fra vores køkkenvindue.
Vi er glade for at bo her og jeg nyder at se mine unger vokse op med en blandet flok venner på alle måder. Der bliver ikke kigget på hudfarve og oprindelses land, men på opførelse og interesser når venskaber dannes. 
Det er super dejligt.

Lidt udfordringer støder vi dog ind i.
F.eks. er der i disse dage Eid, hvilket udløser 2 fridage til muslimerne. Det falder sammen med afholdelse af Tøsepigens 10 års fødselsdag for pigerne i klassen, som desværre må fejres med begrænset deltagelse af klassens piger. Heldigvis er der et par af pigerne, der har fået lov at komme på trods af Eid og vi skal nok få en forrygende eftermiddag.

I går startede vi forberedelserne.
Tøsepigen havde et par nye (muslimske) veninder med hjemme og sammen skulle vi lave chokoladeskåle til dessert. Pigerne havde set opskriften på en video på nettet og de fortalte så udførligt, at jeg ikke mente, at der var grund til, at jeg også så den igennem.

Det skulle jeg så nok have gjort.


For mon ikke ballonerne skulle ha' været penslet med olie, inden vi dyppede dem i chokolade????
Vi kan i alt fald ikke få ballonerne ud igen.......

onsdag den 16. september 2015

ManuVision-internat - Ta-da #1

Jeg er tilbage i Danmark igen efter den uges internat i Catalonien, der er en del af den uddannelse som ManuVision-behandler og -træner, som jeg er i gang med.

Selv uddannelsen er den mest fantastiske rejse og måske den vigtigste gave, jeg kommer til at give mig selv nogen sinde.
Samtidig er det hamrende hårdt og en kæmpe opgave at forsøge at rumme alt det, der er mig. Som de fleste andre har jeg sider, jeg ikke selv synes om og jeg har handlingsmønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige.
Det er noget af et arbejde at få ryddet op i dét rod.

Helt basalt har jeg nogle meget håndgribelige ting, der er blevet bedre i løbet af første modul:
- den mavepine, der har fulgt mig næsten dagligt i mange år, er næsten forsvundet.
- jeg har en tvivlsom diagnose med rosacea, i dag er jeg stort set symptomfri uden nogen form for medicin (piller eller creme).

På det psykiske plan er det lidt mere svært at lave en egentlig oversigt over, hvad der er anderledes. Men lige nu føler jeg et større overskud og et helt andet mod på livet, end jeg ellers har oplevet i mange år.
Jeg er umiddelbart blevet bedre til at sige til og fra uden at være bange for at såre eller træde nogen over tæerne. Det er muligvis i det små, men det giver en KÆMPE forskel i min hverdag.

Det var meningen at opslaget her skulle handle om selve turen, men det er for personligt og tæt på til, at jeg har lyst til at dele. Og billederne har forputtet sig på min telefon, så i denne omgang bliver det bare til et enkelt:


Selve internatet blev afholdt på en gammel vingård i bjergene 1½ times kørsel fra Barcelona.
Her var vi hele tiden bortset fra den morgen hvor vi kl. 4.45 startede bilerne og kørte til Montserrat Klosteret. Herfra begav vi os i tavshed og buldermørke via stier i skoven de 500 højde-meter mod den højeste top for at se solen stå op og spise vores medbragte morgenmad.
FANTASTISK udflugt og oplevelse.

Det var også meningen, at jeg ville fortælle lidt mere grundlæggende om ManuVision. Men hvis du har interessen eller er nysgerrig, kan jeg anbefale dig at se DR K's udsendelse :
Følesansens ABC - vejen til helbredelse

Eller tjekke ManuVision's hjemmeside.


Med hensyn til To-do//Ta-da må jeg allerede nu konstatere at jeg har bidt over for meget. Men jeg bøjer reglerne og lader det fylde to måneder. Så er der måske en chance for, at jeg kommer min liste igennem :-)

søndag den 30. august 2015

To-do//Ta-da (og lidt blandede bolcher)

Over i boldreel's kreative hjørne er der skudt gang i en gang
To-do//Ta-da.

Det drejer sig om at få lidt mere gang i blog-land og for mig, er det en kærkommen anledning til at se, om jeg igen kan få gang i bloggen her. Eller om den efterhånden har udlevet sig selv.

Her og nu hopper jeg med på vognen og laver mig en liste over de ting, jeg gerne vil lave i september. Det bliver en lidt udvidet liste, fordi det jo i virkeligheden bliver en liste over de indlæg, jeg planlægger for den næste måned:
* glasere og få brændt de stentøjsskåle og -kopper, der er klar
* sy de raku-skåle med huller, der er brændt.
* dreje og dekorere mindst 4 ekstra urtepotter (se længere nede)
* færdigstrikke det sjal, der var mit sommerprojekt
* hækle mindst 1 felt mere til 10.000-hjerter-tæppet
* lave et indlæg om ManuVision-internatet i Spanien

Ovenstående er noget af en mundfuld for mig og jeg indstiller mig på kortere indlæg, som forhåbentlig så kommer lidt oftere :-)

 - O - O - O - O - O -

I mit sidste indlæg viste jeg lidt af det frem der var på vej i RAKU-ovnen. Den lille sag her blev ikke vist frem - den var bare lidt tidsfordriv og jeg regnede den helt ærlig ikke for meget:
Men jeg blev positiv overrasket og er rigtig glad for, hvordan den kom til at se ud.
Den er nu blevet proto-typen til et noget større projekt, som kommer til at strække sig over laaaaang tid. Der er lavet lidt ændringer; den er nu drejet, den er blevet lidt smallere og måske en smule mere elegant:
Og jeg skal bruge RIGTIG mange af dem. 
Jeg er så småt gået i gang og selvfølgelig er det en del af To-do//Ta-da-projektet.

Sommeren er forbi og det betyder at jeg igen er startet op med ManuVision-uddannelsen.
I dag er gået med at give prøvebehandlinger i forbindelse med Maselis-løbet her i Århus. I den anledning har jeg lavet "visit-kort".
Det er ikke de endelige og er bare printet på godt papir og skåret fra hinanden.
Men lige nu er de fine og informative nok.
Jeg har besluttet mig for ikke at gøre den store reklame for mig selv det næste halv år. Der SKAL være tid til mig og mine kreative sysler, så uden helt at gemme mig lader jeg mund-til-mund-metoden arbejde for mig. Så må jeg se, hvordan det ser ud efter jul. 

fredag den 14. august 2015

Jeg er stadig keramik-lysten

Min lyst til at lave keramik er ikke formindsket. 
Jeg har bare i en meget lang perioder prioriteret anderledes og sådan må det, i kraft af min ManuVision-uddannelse, være længe i nu! Så når jeg ind i mellem laver små "heller", hvor keramikken får plads og rum, er det bare med at nyde det.

Og denne weekend skaber jeg plads til keramik.
Jeg har forglødet en ovn-fuld i nat og glæder mig til at gå i gang med at arbejde videre med mine eksperimenter.
Jeg troede ikke, der var så meget klar, men det endte alligevel med, at jeg måtte pakke ovnen om flere gange, for at få plads til det hele. Og som det ses er ovnen pakket til kanten.

Først og fremmest skal jeg brænde en gang RAKU.
Det er ikke praktiske brugsgenstande der kommer fra RAKU-ovnen, men processen er en lise for sjælen.

Der er et par skåle med udskæringer. Planen er, at den ene skål skal være hvid, den anden grøn med meget reduktion (=metal-farver) og begge skal "broderes" med metaltråd.
Jeg er via instagram inspireret af DjoHanne1 og hendes hulbroderier på pap tilbage i maj og jeg er spændt på at se, om jeg kan ramme samme løssluppenhed i mine huller.

Der er lidt håndbyggede skåle med låg som Tøsepigen og et par veninder har lavet. De skal selvfølgelig have glasur (garanteret i flere farver) og i RAKU-ovnen.

Og det ER lang tid siden jeg har brændt sidst, så der er lige et par nisser fra et familie-projekt en adventssøndag 2014 som stadig ikke er færdig.

Men selvfølgelig skal det hele ikke i RAKU-ovnen.
Jeg har lidt stående som skal brændes lidt mere brugsvenligt. Desværre kan jeg ikke selv brænde stentøj (JA, jeg ønsker mig en anden ovn) og jeg samler sammen til en større tur på "Huset" i Århus, hvor jeg kan få brændt tingene, til den temperatur som jeg ønsker.

Vaserne her er begittet med hvid og skal hånd-dekoreres. De skal efterfølgende glaseres indvendigt, mens jeg håber på, at begitningen udvendig vil sintre (smelte) sammen med den farve, jeg maler med.
Jeg har en teori om, at det kan lade sig gøre. Men men der er ingen klogere end jeg der har kunne bekræfte min teori. Så selvfølgelig skal det afprøves.

Der er også et familie-projekt mere, som bare skal forglødes og stentøjsbrændes.
Jeg overvejer at stykke et kursus sammen, hvor man kan dekorere sit eget hånddrejede krus og familien er forsøgskaniner. Det er med noget delt begejstring, men alle har lavet et krus. 


Så der er masser jeg glæder mig til at give mig i kast med i weekenden.
Jeg glæder mig også til ManuVision-uddannelsen starter igen i næste weekend, men det er jo en HELT anden snak.

God weekend til dig og dine

torsdag den 4. juni 2015

Som man spiser en elefant.....

Jeg er ikke ret god til at huske vittigheder og kan vel egentlig kun 2. Og så er det endda lykkes mig at kludre i pointen i den sjove adskillige gange.

Den anden er egentlig ikke rigtig sjov men lyder:
Hvordan spiser man en elefant??
Èn bid af gangen!!

Den vittighed har jeg tænkt en del over de sidste par uger, hvor jeg har haft fornemmelsen af, at det hele var ved at vokse mig over hovedet. 
Hvordan løser jeg det her og komme i bund med det hele uden at tabe pusten??
Jeg har forsøgt mig med at tage en lille ting af gange; nyde det jeg får gjort og lade være med at have helhederne i fokus ret længe af gangen.
OG DET VIRKER!!

Jeg får langsomt arbejdet mig igennem nogle af de opgaver, der venter og dét, at ændre mit eget fokus fra det der skal laves, til det jeg får lavet, har en kæmpe betydning for, hvordan jeg oplever og har det med det hele.
Det er muligvis ganske basalt for de fleste men jeg har tidligere kun forstået det med mit hoved.
Nu mærker jeg det også i kroppe :-)

torsdag den 2. april 2015

At erkende en fejl....

ENDELIG er det påske!!
Jeg har arbejdet mandag-onsdag op til fridagen og nu skal ferien nydes i fulde drag!!

Så jeg var oppe før familien i morgen og med frisk kaffe kastede jeg min over nogle gamle skåle, der aldrig er blevet helt færdige:

Der blev tegnet og dekoreret videre på de forglødede emner. 
Jeg har andre i samme form (som jeg vist aldrig har vist, er blevet helt færdige) og de er absolut det keramik, som jeg selv har lavet, jeg er mest glad for!!
Disse er ikke så store (~11 og 16 cm i diameter) men de "mangler" i hverdagen og jeg glæder mig til at få både disse tre og 2 større, der også står og venter, igennem den sidste brænding.


Jeg havde også troet at en lille del af ferien skulle bruges på liiiige at omforme to mindre og billige flis-tæpper til et større. 
Jeg mangler rent faktisk et tæppe i forbindelse med, jeg behandler, men jeg VIL bare ikke give alverden for det; jeg skal jo bruge mit 10.000-hjerter-tæppe, når det engang er færdigt.

Men man skal altså ikke være for stolt til at ombestemme sig, hvis man opdager at det, man har besluttet sig for, bare ikke holder en meter!!

Og det gør mit tæppeprojekt ikke!

Jeg havde ellers gjort mit forarbejde godt: tænkt og tegnet:

Men resultatet er altså bare ikke tilfredsstillende:

Og i betragtning af, hvor lang tid det tager, gider jeg ærlig talt ikke fortsætte.
Jeg har ellers klippet samtlige 204 stumper til det tæppe, der ville blive perfekt i størrelsen (216*162 cm), men nu ryger det hele i skraldespanden.

Kæresten ryster på hovedet af mig. 
Men i mine øjne har det jo bare været billig underholdning. Jeg mener: tæpperne kostede 19,- stykket og hvad kan man EGENTLIG få for 38,- nogen steder?
Hverken hvis man vil i biografen eller drikke fadøl ved åen kommer man langt med 38,-.
Jeg har været underholdt og så pyt med de timer, der er gået til. 

Jeg håber, du også får nydt din ferie.

søndag den 15. marts 2015

UFO'er og hjertetæppe

Jeg har begået mig en lille hals-ting her i slutningen af sæsonen:

Og jeg er vild med den!!

Den er strikket som en prøve i vævestrik "riskorn" i to garner, begge med farveskift.
Det er blot et bar billige nøgler fra Netto, men så let og blødt at det er helt fantastisk! Til hals-tingen er gået 1½ nøgle, hvilket vil sige materialer for 30,-. Det er da til at have med at gøre.
Farveskifterne er måske ikke så fantastiske, men jeg synes, helheden er blevet gangske fin. Jeg kunne i alt fald godt drømme om at strikke mig en sjælevarmer i dette garn og denne teknik.
"Heldigvis" kan jeg ikke få mere garn - hvilket passer ganske, ganske fint med min beslutning om (igen) at begrænse mig.


For det er tiden at få afsluttet nogle U-Færdige Opgaver!!
Den første blev min hals-ting.
Og her i weekenden har jeg fået lavet afslutningen mellem gulv og trappe i forbindelse med det trægulv, jeg lagde på 1. salen for ÅR siden.
Desuden har jeg fået repareret et gammelt dørtrin og fået færdiggjort to (igen den der 1. sal).

Og det er jo ikke nødvendigvis fordi, det tager lang tid med de opgaver - de er måske bare ikke så spændende at gå i gang med, så de bliver hele tiden udsat. Til gengæld er antallet temmelig stort og nu skal det altså bare være!!
Bare en enkelt eller to om ugen.


Når jeg efterhånden kommer lidt mere i bund med de der UFO'er, skulle der så igen gerne blive noget mere energi til de større og sjovere projekter.
Jeg er jo f.eks. i gang med 10.000-hjerter-tæppet, hvor de to første felter er færdige og hæklede sammen.:
  Jeg har haft mange overvejelser om, hvor tydeligt det skulle være, at tæppet er hæklet i felter, men har besluttet, at netop felterne har været væsentlige i mine overvejelser om tæppet i det hele taget, så selvfølgelig skal det ikke skjules.
Og ved at hækle felterne sammen lægge sammenhæklingen sig så fint, at det selvfølgelig skal gøres så det bliver så synligt som muligt.

Dagen idag kommer nok også til at indeholde en enkelt UFO. Det er vist en af de lidt større og den kommer vi tilbage til.

God søndag :-)

torsdag den 12. marts 2015

Hvad er ManuVision??

Den anden dag var der en, der spurgte mig, hvad det der ManuVision EGENTLIG er.

Og pludselig opdagede jeg, at det er rigtig svært at forklare for en, der måske aldrig har haft kontakt til eller interesseret sig for den type af behandlinger.
Jeg oplevede det lidt som at forklare et synsindtryk for en blind - det er svært BÅDE at beskrive helheden, detaljerne, stemningen og den følelse synsindtrykket efterlader, for én der aldrig har set noget selv.


Men lad mig prøve her at fortælle, hvordan JEG oplever ManuVision.

For mig er en ManuVision-behandling en måde at finde tilbage til MIG SELV.

Kroppen har et fantastisk samarbejde med sind og følelser og det er dér, vi "parkerer" de følelser, handlinger og reaktioner eller mangel på samme, som vi oplever gennem livet. 
Resultatet er en krop, der bærer på spændinger, blokeringer og smerte.

Noget af det mærker vi og kan forholde os til:
"Sommerfugle i maven" - "en klump i halsen" - "blød i knæene"

Andet er pakket så langt væk, at vi ikke engang mærker det mere. 
Skuldre der er trukket helt op til ørene, et åndedræt, der knap når ned gennem halsen, en ubalance i vores holdning og gang eller noget HELT andet.
Det har måske været sådan så længe, at vi helt har glemt, at det kan være anderledes.

Under behandlingen bliver der arbejdet med de spændinger, blokering og smerter der ligger i kroppen - både dem du mærker og dem, der er blevet en vane. 
Sammen arbejder klient og behandler med at opdage og udforske, hvad kroppen gemmer.
Der løsnes og bevæges - både fysisk og psykisk. 
Opmærksomheden skærpes og livet mærkes.

Og det er ikke altid sjovt!!
Gennem livet har vi også mødt afvisninger, fortræd, svigt og afsavn.
Det er for mange af os ikke sket i ond vilje - omstændighederne har bare været, så vi ikke er blevet set og modtaget som dem vi er og det har gjort os ondt.
Det har vi forholdt os til på vidt forskellige måder, men fælles for os er, at det har efterladt et spor i vores krop (en over-/underspænding, en blokering eller tilsvarende).
Og når vi følger det spor, kommer vi tilbage til den følelse, der var engang.
Måske går det pludselig op for os, hvad det er, det drejer sig om.
Måske gør vi ikke.
Og for mig er det ligegyldigt!!

For mig drejer ManuVision sig om at kommer ud af de gamle, uhensigtsmæssige mønstre jeg har.
At gøre mig fri af det der HAR været.
At fagne mig selv som et helt menneske.

Jeg oplever ofte, at det er hårdt at få behandling.
Det gør ondt, jeg bliver ked af det og jeg har undervejs ikke lyst til at blive konfronteret med det min krop fortæller.

Når vi har afsluttet behandlingen, er jeg altid lettet.
Min krop er levende igen, jeg kan mærke mig selv og det hele synes mere simpelt.



onsdag den 11. marts 2015

Tøse-pigens taske

Advarsel: jeg er en stolt mor og dette KAN blive et "prale"-indlæg :-)

Tøse-pigen drømte om at sy sig en ny taske og det kastede vi os over for noget tid siden. Tøse-pigen er 9 år gammel og jeg havde mine forbehold for hendes deltagelse. De blev alle gjort til skamme!!
T-shirt'en lyver!! Hun er lige præcis perfekt.

Men stor fornøjelse tømte vi stof-kisten og fandt mulige materialer.

Vi blev enige om en god form på tasken og så gik hun igang med at designe. Det blev til en brain-storm med 15 mulige designs.



Dem kogte vi ned til 5. Så lavede hun i lidt større og i rigtigt mål mere præcise tegninger af disse designs og valgte det endelige.



Tøse-pigen har aldrig før syet på symaskine, så selvfølgelig måtte vi i gang med nogle øvelser, så hun lige lærte maskinen at kende.


Der blev syet både ligeud med lige sting og i mønstre med zig-zag til patchworken.
Endelig kunne vi gå i gang med selve tasken. 

Jeg har selvfølgelig været med på sidelinjen hele vejen men 90% af syarbejdet har Tøse-pigen stået for. Det var blot i forbindelse med det aller, aller sidste (foer i hanken/remmen) at jeg tog over.



Projektet strakte sig over en weekend og vi havde rigtig mange gode timer sammen.
Tasken er flittigt i brug og jeg overvejer om jeg måske også skal sy en til mig selv i samme facon.



Behøver jeg sige, at jeg er en stolt mor til en stolt 9 årig??


- O - O - O - O - O -

Jeg går i øjeblikket med mange tanker om, hvad jeg skal/vil med bloggen her.

Der er så meget fornøjelse i at dele de kreative arbejder jeg bruger min tid på.
Samtidig erkender jeg, at jeg hverken er stabil nok i mine indlæg, dygtig nok som skribent eller aktiv nok i blog-land til at opbygge en større læserskare.
Hånden på hjertet: indlægenes indhold er også en omgang noget spredt fægtning!

Jeg har overvejet at skifte både navn og indhold; at koncentrere mig om den uddannelse til ManuVision-behandler jeg har valgt at dedikere mig til de næste par år.

Samtidig er der så meget andet jeg også gerne vi vise og dele - så måske skal jeg have to blogge??
Men det vil jeg jo aldrig få vedligeholdt!!

Så her og nu holder jeg fast i bloggen her og lader den repræsentere mit liv som det er pt.:
en rodekasse i spredt fægtning under udvikling. :-)

søndag den 8. marts 2015

ManuVision-elevbehandlinger

Jeg er nu klar til at give ManuVision-elevbehandlinger.

Mit "behandlerrum" er stadig lidt interimistisk p.g.a. vandskade i kælderen, men det er absolut brugbart. Briksen er købt ind, prøvet af på kæresten og godkendt.
Så nu kaster jeg mig ud i det og melder mig klar.

Så har du eller nogen du kender lyst til at prøve en ManuVision-behandling, er I velkommen til at kontakte mig her eller på mail:

kontakt: HenrietteVandal@outlook.com

Jeg bor i Brabrand lige uden for byskiltet til Århus og det er også her jeg behandler.

Og har du lyst til at læse mere om ManuVision vil jeg anbefale dig at gå ind på

hjemmesiden: www.manuvision.dk/

Her kan du læse mere om selve ManuVision og om det kommende behandlings- og forskningsprojekt i samarbejde med Rigshospitalet om behandling af PTSD.


- O - O - O - O - O


Da jeg for 8 uger siden startede på ManuVision-uddannelsen, var jeg godt klar over, at det ville blive en stor mundfuld og at det ville "koste" andre steder i mit liv.

Jeg har i mange år sagt, at når man kaster sig over noget nyt, må man tage med i regning, at noget andet må reduceres eller skæres væk. Døgnet HAR desværre kun 24 timer og hvis man har dem i brug, ER der altså ikke en stak i reserve i skuffen, som man lige kan trække op og bruge af!

Og som jeg forudså er det kommet til at gå ud over mine kreative sysler. Det bliver ikke til så meget og jeg forsøger at stille mig tilfreds og blot holde af de timer, jeg tager til mig selv og det formål.
Samtidig gør jeg, hvad jeg kan for at inkludere mine unger og have kreativ tid sammen med dem
Det er næsten lige så livgivende for mig.

Og lidt er det blevet til med ungerne den sidste måned - det kommer der mere om i de næste indlæg.

Men ellers er det ManuVision der fylder min tid og mit liv - fysisk og psykisk.
Det er en kropsterapeutisk-uddannelse og som forventet reagere jeg kraftigt på de øvelser og behandlinger jeg er igennem under vores uddannelsesdage.
Og det er godt for mig. Hårdt men godt!!
Jeg kan kun anbefale at prøve det ;-)


God søndag ude i det dejlige forårsvejr - det skal vist nydes i dag :-)

lørdag den 14. februar 2015

Jeg tegner ellers ALDRIG for sjov.........

Inspireret af D´jo Hanne 's instagram er jeg gået i gang med at tegne - sådan bare for sjov.

Denne lørdag er jeg listet lidt tidligt ud af sengen. Jeg har tændt brændeovnen, lavet kaffe og om lidt starter jeg lydbogen 1Q84 af Haruki Murakami og snupper mig en time alene sammen med mine tusser og farveblyanter:

Foreløbig har jeg været i gang i ca. 6 timer. 
Det ved jeg temmelig præcist, for det er så langt jeg er i lydbogen. Og hvilken fantastiske kombination det er, at sidde med noget i hænderne der nærmest tegner sig selv og have gode spændende ord i ørene.

Tegningen bliver ca. 1*2 m og og mon ikke den ender over vores seng i stedet for det "vægmaleri", jeg aldrig fik færdigt??

Ha' en fantastisk lørdag :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...