fredag den 31. oktober 2014

ManuVision - en større beslutning

Jeg har tidligere (for år tilbage) fortalt om mit møde med Body SDS og om den begejstring, det vækkede i mig. En aflægger af Body SDS er ManuVision som jeg de sidste måneder har stiftet kendskab med. ManuVision har vækket samme begejstring.


Desværre er jeg ikke så standhaftig, når det gælder personlig udvikling. Der er så meget at tage fat i og når det bliver svært, er det i situationen bare så meget lettere at opgive og falde tilbage i gamle kendte vaner og handlingsmønstre.

Nu har jeg sandsynligvis taget hul på den sidste halvdel af mit liv. Noget af det jeg slås med (mindre værd, meningsløsheden, uendelig tristhed mm - de fleste kender nok rumlen) har i alt fald fulgt mig siden gymnasiet. Og jeg VIL ikke lade disse følelser fylde resten af mit liv!!

SÅ!!
Lige nu vejer jeg for og imod, vejer op og ned, tænker så det brager og forsøger at tage en beslutning.
Til januar starter der i Århus (det er her jeg bor) en uddannelse op som ManuVision-behandler og -træner.
Jeg var til optagelsesdag i sidste weekend og i næste er jeg tilmeldt et grundkursus for at få helt ind under huden, om det er noget for mig.
Men egentlig er jeg ikke i tvivl. Jeg VED, at jeg personligt vil have RIGTIG godt af den rejse ind i mig selv, som det vil blive. Det vil sandsynligvis ændre mit liv fuldstændigt og forhåbentlig til noget bedre.

MEN!!
Uddannelsen tager 2 år. 
Den foregår fortrinsvis fredage og weekender og skal passes ind med mit arbejde. Det betyder, at jeg i lang tid får rigtig meget om ørene. Mine værkstedsdage må stilles i bero og tiden til de kreative sysler bliver minimal. 
Da jeg tidligere (flere gange) har været nede med stress blinker de røde lamper allerede, når jeg kigger i kalenderen og jeg bliver bange for at knække nakken på projektet.
Samtidig koster det selvfølgelig - 2 års uddannelse som alternativ behandler er absolut ikke gratis. Og tænk sig alle de andre sjove ting man kunne bruge de penge til: rejser med familien, forbedringer på huset der trænger eller indretning af garage til værksted til undertegnede.

FREMTIDEN!!
Dybt inde i har jeg vist taget beslutningen!! Selvfølgelig skal jeg starte på denne rejse!!
Om jeg skal fuldføre uddannelsen, ved jeg ikke - jeg binder mig kun for et halvt år af gangen. Men selvfølgelig bliver semestrene billigere, jo længere vi når frem i forløbet.
Om jeg skal bruge uddannelsen professionelt efterfølgende ved jeg heller ikke. Det er ikke væsentlig her og nu - det her skal jeg gøre for MIN skyld!! 

LIGE NU!!
I dag er min værkstedsdag. Jeg har samtidig en dreng hjemme med hovedpine og kvalme efter at have slået hovedet i går. Så det går lidt sløvt med at komme rigtigt i gang. Måske skal jeg bare lade stå til, lave noget kaffe, tænde op i brændeovnen og kaste mig over Bergman-puden.
Resten af dagen skal vist bare bruges til stille sysler og til at lade en for mig stor beslutning bundfælde sig.


Rigtig god weekend - og tak fordi du var med så langt :-)


onsdag den 29. oktober 2014

Klar til dekoration

I weekenden fik jeg en forglødning igennem ovnen. 

Så nu er jeg klar til dekoration igen i forbindelse med næste værkstedsdag. Den står på flere skåle og en "skål-fuld" julekugler:

Skåle er i form i familie med dem, jeg netop har lavet (billeder af dem færdige er undervejs) og selvfølgelig bliver dekorationen også i samme stil. Der er lidt forskellige størrelse fra små morgenmads- eller hygge-skåle til den noget større serverings-skål. 
Igen er det planen at skålene stentøjsbrændes.

Julekugler har jeg jo også lavet før. Men i år prøver jeg en ny og forhåbentlig lettere dekorering:

Med små bitte klistermærker fra Søsterne Grene glæder jeg mig til at komme igang.
Selvfølgelig skal kuglerne igen RAKU-brændes, så mønstrene komme til at stå rå og sorte i RAKU-glasuren.

Leg med lys

Det er endelig lykkes mig at få mine fyrfadsstager igennem den sidste brænding.

Jeg arbejder i tynd, tynd porcelæn og er godt klar over, at i forbindelse med den sidste brænding har tingene lidt deres eget liv. Den uforudsigelighed holder jeg af og synes, det gør tingene mere levende.

Men disse stager har måske fået lov til at have lidt for meget af deres eget liv:

Jeg er vild med deres transparans men den tynde porcelæn er nærmest som papir blevet revet i stykker i kanten under brændingen. 
Det må være rillerne, der gør, at det arbejder på den måde. 2 andre stager med vandrette riller har ikke samme problem. Hmmmmm.

Jeg lægger hovedet i blød. Mon ikke jeg kan komme ud over problemet med at gøre den øverste kan en ganske lille smule tykkere??
Tilbage til eksperimenteren.

Og så nærmer Halloween sig. Det er SLET ikke min fest og jeg er lidt modstander af, at vi tager ENDNU en tradition til os. Specielt når det føles som om den mest kommer via reklamer, legetøjsbutikker og supermarkeder.
Men hvad gør man ikke for at få kvalitetstid med ungerne?? Så da Lea spurgte, om vi ikke kunne lave græskar-lygter, var svaret selvfølgelig ja. Og hyggeligt er det jo. Resultatet er da også blevet rigtig godt:

Desværre kunne vi kun få de små hokaido-græskar, så vi skal vist have fundet et alternativ til fyrfadslysene, som brænder "hatten" af.

søndag den 19. oktober 2014

Afslutning af efterårsferien

Efterårsferien synger på sidste vers.

Jeg havde planlagt masser, masser af timer på værkstedet, men sådan er det ikke helt gået. 
Pludselig blev jeg i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg har gang i. 

Jeg har været her før og kommer her nok igen!!

Hvad er det jeg vil med keramikken?? 
Skal det være et hyggeligt "tidsfordriv" eller skal jeg forsøge at få gang i noget salg. Er det overhovedet keramik jeg skal koncentrere mig om?? Der er så meget andet der også trækker, lige nu stikketøjet og mit broderi.

Samtidig overvejer jeg kraftigt at gå igang med en uddannelse som ManuVision-massør. Og de år, det evt. tager, bliver der i alt fald ikke meget tid til mine kreative arbejder. Men hvad er det egentlig jeg vil med den uddannelse?? Er det bare "for sjov", er det ren "personlig udvikling" eller vil jeg forsøge at bruge det professionelt på sigt??

Hvad er EGENTLIG meningen med mig og mit liv??

Tankerne myldre rundt og mens jeg forsøger at få hold på det hele, er det svært for mig at få trukket mig selv op ved hårene og holde mig til ilden.
Lidt er det dog blevet til i ferien og idag har jeg fyldt ovnen til en forglødning. Billeder af DE ting må vente, til de er lidt længere i processen.

Jeg kan god røbe, at jeg også er gået igang med julerierne og der er et par håndfulde julekugler på vej til forglødning. De sidste par år har jeg hånddekoreret de julekugler, jeg har lavet. Det er en langsommelig proces og i år har jeg fundet en forhåbentlig genial genvej: små bitte klistermærker fra Søstrene Grene til næsten ingen penge:
Jeg glæder mig allerede til at bruge dem :-)

Men ellers bruger jeg næsten stædigt de samme grundelementer til mine dekorationer. Af billedet her ses, hvordan jeg bliver ved med at kunne finde nye måder at kombinere og få helt andre helheder frem.
Der er fejl i begge skålene her og de er på vej ud. Den ene har fejl i glasuren og den anden en kæmpe revne i bunden. Samtidig er jeg ikke helt glad for farven, så der er kun én vej.

Resten af aftenen skal nydes med mine dejlige unger og skønne kæreste, inden det bliver hverdag igen.
Jeg håber du også får en fantastisk aften og en god kommende arbejdsuge :-)

lørdag den 18. oktober 2014

Værkstedsdag uge 41 - færdig til glasering

Det tog sin tid, men ENDELIG har jeg skåle og fyrfadsstager færdige til glasering og sidste brænding.

Vi tage dem lige en gang mere inden glasering:

 

 

Glasering er ikke det mest spændende, jeg ved - og jeg er ikke god til det!!
Jeg har for noget tid siden investeret i en sprøjtepistol fra Bosch og det hjælpe mig meget. Specielt i forbindelse med disse dekorationer, der tørrer ind til pulver, der ligger på den forglødede overflade, har jeg stor glæde af den. Skålene kan ikke dyppes eller pensles med glasur, fordi det vasker pulveret af og en mellem-brænding gør ikke den store forskel, da pulveret ikke "brænder fast".

Nu har jeg jo kun et ligge bitte værksted (se det evt. her) på knap 4 m2 og der er selvfølgelig ikke plads til en sprøjtekabine. Så i mangel af bedre er jeg begyndt at indtage badeværelset, når jeg glaserer:


Det er langt fra optimalt, men det fungere p.t. og er supernemt at gøre rent.
Jeg har emnet, der skal glaseres, stående på en dims til potteplanter, så kan jeg dreje emnet, mens jeg glaserer.

Og så er der en håndfuld fyrfadsstager der også er ved at være i mål:


Alt er nu glaseret og afleveret til sidste brænding ude i byen, da min egen ovn desværre er lidt af et fejlkøb og ikke som forventet kan bruges til meget andet end forglødning.

Og nu venter jeg så tålmodigt på, at jeg kan hente mine ting og se dem HELT færdige.

onsdag den 1. oktober 2014

At gøre en forskel.....

En gang i mellem snakker vi her i huset om at gøre en forskel. At det kan være en god ting at sætte sig ud over sig selv og stille spørgsmålet: hvad kan JEG bidrage med. 

Tilsvarende så jeg for kort tid siden en overskrift på hylden med Ekstra Bladet eller BT, der hed: 
"Mig. Mig. Mig. Skal det være velfærd??"
Og dét spørgsmål kan man jo så dvæle noget over der i køen i dagligvarebutikken.

Her i huset har vi et plan-barn, vi støtter Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med at skaffe rent vand i Syrien og vi har også et medlemsskab hos Amnesty.
Men jeg har flere gange overvejet, om der ikke er andre steder, hvor det koster lidt mere end bare på bankkontoen, hvor jeg kunne sætte mig selv i spil.

Jeg har bl.a. overvejet at blive frivillig på et hospice, lave mad til de hjemløse mm. Indtil nu er det blevet ved overvejelserne.

Men den anden dag så jeg hos Tusindfryd et indlæg, der fangede mig.
Det handler om at strikke børnetøj til nyfødte i Sydafrika og selvfølgelig er det dét, jeg skal!!
Og jeg har allerede været i gemmerne for at komme i gang:
Garnet er indkøbt til en trøje for mange, mange år siden og bliver GARANTERET aldrig brugt til det.
Mønsteret er frit efter inspiration fra Liselottes Mariajakke


Og på en måde binder små børn i Afrika min fortid og min nutid sammen. 
Det kan jeg godt li' at tænke på,
Da jeg gik ud af gymnasiet havde jeg brug for et år for at finde mig selv og blive klar på, hvad jeg skulle videre. En af de ting, jeg overvejede at bruge året på, var på et børnehjem i netop Sydafrika. 
I mens jeg undersøgte og overvejede, brugte jeg sommeren på at tjene penge ved at arbejde på et vaskeri. Her lagde jeg tøj sammen og den dag tøjet fra et nærliggende børnehjem skulle vaskes stod jeg med det mindste tøj med navnemærke i nakken og kunne mærke at det hele snørrede sig sammen i maven på mig. Selvfølgelig ville jeg ikke på det tidspunkt kunne rejse til Sydafrika, knytte mig til forældreløse på et børnehjem og rejse væk igen et år senere uden at vide, hvordan de videre skulle klare sig. 
Jeg har aldrig være god til at tage afsked - det er jeg stadig ikke - og jeg fik tårer i øjnene der på vaskeriet bare ved tanken. 

Nu er jeg "tilbage" ved Sydafrika og jeg holder af tanke om at hjælpe mere direkte og uden at smide penge i en masse administration og tvivlsomme papirgange.
Det her er mere "fra mig til dig".

Skulle du også have fået lyst til at få noget brugbart ud af dine gamle garnrester kan du læse mere her:
og hos Tusindfryd
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...