fredag den 31. oktober 2014

ManuVision - en større beslutning

Jeg har tidligere (for år tilbage) fortalt om mit møde med Body SDS og om den begejstring, det vækkede i mig. En aflægger af Body SDS er ManuVision som jeg de sidste måneder har stiftet kendskab med. ManuVision har vækket samme begejstring.


Desværre er jeg ikke så standhaftig, når det gælder personlig udvikling. Der er så meget at tage fat i og når det bliver svært, er det i situationen bare så meget lettere at opgive og falde tilbage i gamle kendte vaner og handlingsmønstre.

Nu har jeg sandsynligvis taget hul på den sidste halvdel af mit liv. Noget af det jeg slås med (mindre værd, meningsløsheden, uendelig tristhed mm - de fleste kender nok rumlen) har i alt fald fulgt mig siden gymnasiet. Og jeg VIL ikke lade disse følelser fylde resten af mit liv!!

SÅ!!
Lige nu vejer jeg for og imod, vejer op og ned, tænker så det brager og forsøger at tage en beslutning.
Til januar starter der i Århus (det er her jeg bor) en uddannelse op som ManuVision-behandler og -træner.
Jeg var til optagelsesdag i sidste weekend og i næste er jeg tilmeldt et grundkursus for at få helt ind under huden, om det er noget for mig.
Men egentlig er jeg ikke i tvivl. Jeg VED, at jeg personligt vil have RIGTIG godt af den rejse ind i mig selv, som det vil blive. Det vil sandsynligvis ændre mit liv fuldstændigt og forhåbentlig til noget bedre.

MEN!!
Uddannelsen tager 2 år. 
Den foregår fortrinsvis fredage og weekender og skal passes ind med mit arbejde. Det betyder, at jeg i lang tid får rigtig meget om ørene. Mine værkstedsdage må stilles i bero og tiden til de kreative sysler bliver minimal. 
Da jeg tidligere (flere gange) har været nede med stress blinker de røde lamper allerede, når jeg kigger i kalenderen og jeg bliver bange for at knække nakken på projektet.
Samtidig koster det selvfølgelig - 2 års uddannelse som alternativ behandler er absolut ikke gratis. Og tænk sig alle de andre sjove ting man kunne bruge de penge til: rejser med familien, forbedringer på huset der trænger eller indretning af garage til værksted til undertegnede.

FREMTIDEN!!
Dybt inde i har jeg vist taget beslutningen!! Selvfølgelig skal jeg starte på denne rejse!!
Om jeg skal fuldføre uddannelsen, ved jeg ikke - jeg binder mig kun for et halvt år af gangen. Men selvfølgelig bliver semestrene billigere, jo længere vi når frem i forløbet.
Om jeg skal bruge uddannelsen professionelt efterfølgende ved jeg heller ikke. Det er ikke væsentlig her og nu - det her skal jeg gøre for MIN skyld!! 

LIGE NU!!
I dag er min værkstedsdag. Jeg har samtidig en dreng hjemme med hovedpine og kvalme efter at have slået hovedet i går. Så det går lidt sløvt med at komme rigtigt i gang. Måske skal jeg bare lade stå til, lave noget kaffe, tænde op i brændeovnen og kaste mig over Bergman-puden.
Resten af dagen skal vist bare bruges til stille sysler og til at lade en for mig stor beslutning bundfælde sig.


Rigtig god weekend - og tak fordi du var med så langt :-)


6 kommentarer:

  1. Ja, jeg tør slet ikke anbefale eller fraråde noget som helst.
    Hvis det er spændende vil det også være givende og så går to år hurtigt. Men jeg kan godt forstå dine overvejelser.

    Dengang jeg havde to blebørn og var på vej ud af et rædselsfuldt ægteskab var mit mantra (flere gange daglig): Til næste år ved denne tid går det hele meget lettere. Det var min redningsplanke, min svømmevest i mit livs værste farvand.
    Jeg blev alene (hvis man nogensinde er alene med tre børn uden videre far-kontakt) og droppede alle forsøg på at få et rimeligt voksenliv. Mine børn havde mere brug for mig, end jeg havde for at stejle rundt efter nye kontakter. Dengang var min holdning at hvis jeg investerede 10 år i mine børn, ville jeg få min tid senere (og det fik jeg som bekendt, og min helt egen sailor).
    Hvorfor alt det her ævl? Fordi du måske kan have gavn af lidt helikopterperspektiv. Du vil gerne den uddannnelse, hvad gør det så at du i to år må drosle lidt ned på nogle af alle dine andre interesser? De løber ingen vegne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så men heller ikke så "bekymret" for mine øvrige interesser - selv om det måske lyder sådan. Jeg er faktisk mest i tvivl om hvad "prisen" er for mine unger på 9 og 11. Selvfølgelig kan de sagtens klare at være mere uden deres mor men med en far der i perioder er meget væk (f.eks. stort set de næste 4 uge) vil der selvfølgelig blive nogle trælse dage. Jeg er vel mest i tvivl om det er nu eller om et år eller 2 der skal findes tid til mig. Men nu er det altså bare NU uddannelsen er i Århus!!
      Tak for dit helikopterperspektiv :-)
      Kærligst Henriette

      Slet
  2. PS: Nu har jeg læst lidt om ManuVision - du kan da bare sige til, hvis du skal bruge en prøvekanin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke så synligt på deres hjemmeside, men en ManuVision-behandling er absolut ikke en "hygge"-masage. Men det er ikke usandsynligt at jeg tager dig på ordet!! :-)

      Slet
  3. Hej Henriette. Det er lidt tankevækkende at Kragens historie ligner min til forveksling; måske var det tidstypisk. Men også jeg vil sige at du skal give dig selv den gave - hvis du tør! For hvis du starter og stadig er lidt i tvivl, duer det ikke. Du skal turde sige til alle at du investerer i DIG, du skal turde tænke at dine børn vil være rævestolte af dig, at kæresten vil blive nyforelsket i denne spændende kvinde, der åbner helt nye døre midtvejs i livet. Du skal ikke være defensiv, du skal være stolt af dit valg, hvad end det bliver. kh Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er jo lige det der med at turde!! Men en af fordelene ved at starte på uddannelsen er at jeg ikke lige "løber væk" når det bliver svært. For det bliver det også!!
      Jeg nynner af og til Sting's sang "An Englishman i New York" for det er tit den fornemmelse jeg har i forhold til mine kollegaer og gamle studiekammerater. Det er som om jeg er fra et HELT andet kontinet med nogle HELT andre referencer. Så er det dejligt at kunne spejle sig her i blog-land; tak for dine dejlige ord!!
      Kærligst Henriette

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...