onsdag den 18. juni 2014

Rosacea - en træls følgesvend

I 28 dage har kæresten og jeg været på kur. Foryngelseskur. 
5 år yngre på 28 dage var overskriften.

I bund og grund betyder alderen ikke meget for mig. Men jeg har en fast følgesvend i form af rosacea, som jeg er rigtig ked af. Rosacea er den sygdom, der giver specielt mænd portvinsnæser; så ramt er jeg heldigvis ikke. Men i perioder klør og svier hele ansigtet, jeg bliver rød og får masser af små "bumser". Når jeg henter mine unger fra skole om vinteren, er det ikke usædvanligt, at andre unger undrende spørger mig, hvorfor min næse er så rød.
Alt i alt er det bare møj træls!!

Kuren indebar i store træk ingen indtagelse af:
Kaffe/sort the
alkohol
stivelse i form af brød, kartofler, pasta eller hvide ris
 sukker
 kød (bortset fra laks og kylling)
mælkeprodukter (bortset fra skyr, klaret smør (gee) og ostevalle-protein-pulver)

Til gengæld var angivet 28 "superfoods" som det bare var at svælge i.
Og vi tog hele turen så masser, masser, masser af vitaminpiller i alle afskygninger.

Ganske som forventet havde kuren en gunstig indvirkning og efter en tur forbi frisøren i går, både føler og ligner jeg et helt nyt menneske.


Nu er "kuren" forbi og selvom jeg kom til at holde af at spise på den lidt specielle måde kniber det mig at holde fast i den.
Og håret? Ja - en tur under bruseren så krøller det ustyrligt igen.
Så jeg nyder bare dagens look :-)



3 kommentarer:

  1. wuauwwwww, siger jeg bare.
    Smukke kvinde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde, søde Ellen. Tak for kommentaren.
      Nogle af os er jo ikke så fotogene. Jeg er ikke sikke på hvor godt det ligner, men det er et af de bedste billeder i mange år ;-)

      Slet
  2. hej Henriette.
    Jeg er snart ved at revne af spænding; hvornår trækker du lod om den lille krukke? ;0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...