søndag den 3. november 2013

Værkstedsdag uge 44

Denne uge har min værkstedsdag været lidt difus. Jeg har måtte ud og handle (ler, gips og andre småting) og det giver jo et lille afbræk i det hele.

Jeg har fået brændt en forglødning og åbnede fredag. Det betød, at der var en gang julekugler klar til dekoration. For mig er det en lidt langsommelig proces:

forglødede julekugler klar til dekoration

Julekugler med dekoration optegnet

Julekugler med dekoration opmalet med træk-af-voks

Nu skal der monteres midlertidigt ophæng af træ og snor der kan brænde væk i RAKU-ovnen.
Og SÅ er jeg klar til glasering.

Med i forglødningsovnen var også min lågkrukke.
Men jeg havde nok en fornemmelse af, at den muligvis ikke var helt tør.
Og ganske rigtigt:


Vand i ler giver afspringninger ved brændinger!!
Jeg synes nu, denne her er meget sjov og selv om jeg fiskede den ud inden temperaturen nåede alt for højt op, får den en chance mere.


Jeg tror faktisk, jeg kan få noget spændende ud af "krateret" her.

Men jeg er på den igen og videre med den næste krukke. En lille tyk dame, der dog mangler at blive trimmet noget i bunden og så skal der selvfølgelig et låg til:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...