fredag den 23. august 2013

Fredelig fri-fredag

Jeg er så priviligeret at have fri om fredagen.

Det er selvfølgelig en prioritet, der betyder, at jeg de andre dage har lidt flere timer, men da arbejdsugen er på 30 timer, har jeg bestemt, at det skal være sådan.
Og det er godt for mig!! Jeg NYDER mine fredelige fri-fredage og forsøger at fylde dem med mine kreative sysler. Men enkelte dage bliver der også tid til bare at nyde stilheden og ensomheden.

I dag er en af de stille.
Kæresten har været hjemme og vi har i tosomhed indtaget et godt morgenmåltid på terressen. Man skal som par huske også at få plads til tosomhed i en ofte travl hverdagen.
Nu er manden hastet ud af døren og her blev stille igen.

Planen var, at jeg skulle arbejde på værkstedet hele dagen, men solen lokker mig og jeg laver mig en kop kaffe mere og snupper strikketøjet med ud i luften.

De første dage på ugen kan jeg godt have dårlig samvittighed, når ungernes dage bliver en smule længere, fordi jeg prioriterer mine fredage. Men for dem er alt tilgivet, når klokken ringer ud fredag og de kan komme hjem uden at skulle forbi SFO'en.
Og jeg tilgiver mig selv, når jeg med åbne arme glad tager imod dem efter mine alene-timer.

God fredag til alle der ude :-)

1 kommentar:

  1. Fed prioritering af din arbejdstid.
    Sådan har jeg nemlig også prioriteret min de sidste ufatteligt mange år (bare med forskellig fridag fra uge til uge).
    Det er så rigeligt den mistede indtjening værd.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...