torsdag den 30. august 2012

detaljekik af sommertop

Nu er sommeren ved at gå på hæld. Og jeg er ved at være færdig med en sommerbluse, som næsten af sig selv er smuttet på og af pindene.

Inden jeg gik i gang med blusen, var jeg sikker på at ærmegab og halsudskæring skulle laves med baltiske fletninger. Jeg er VILD med baltiske fletninger. Tak til
Fru Madsen,
hvor jeg første gang lagde mærke til dem.

Resten af blusen gav pludselig sig selv efter erhvervelse af ny strikkebog - den kommer vi tilbage til i et senere indlæg. Kanten synes jeg giver en lidt feminin fornemmelse som sammen med det lidt grove garn (hør og silke fra Netto) fungerer rigtig fint.

Her lidt billeder af detaljer. Hele blusen følger, når den er færdig.

fredag den 3. august 2012

Fredag eftermiddag i solen

Der er ukrudt mellem fliserne, manglende ruder og beskidt i drivhuset samt brændenæler i hækken.



Men der er også solskin på terressen, kølig hvidvin i glasset og nyt strikketøj på pindene. Og det er det der prioriteres vigtigst lige nu.

Dejligt med et par børnefrie timer og rigtig let aftensmad.

Go weekend!


- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...